Lightroom + Photoshop + AI – København 14/4 2024

1,050 kr.

Lær at redigere dine fotografier i Adobe Lightroom + Photoshop og få et bedre workflow.

På lager

Beskrivelse

Få det bedste ud af dine billeder med Lightroom og Photoshop

At fotografere er en kreativ proces, som ikke slutter, når du trykker på udløserknappen på dit kamera. Det er kun starten på din rejse med at skabe smukke og spændende billeder. Men hvordan får du det bedste ud af dine fotografier? Hvordan kan du bruge de redskaber, som Adobes “Photography Plan” tilbyder dig, til at sortere, redigere og færdiggøre dine billeder på den bedst mulige måde? Det er det, du vil lære i dette kursus.

I kurset vil vi fokusere på, hvordan du opbygger et workflow, der passer til din måde at arbejde på, og som gør redigeringsprocessen til en naturlig forlængelse af din kreative vision. Det handler om at finde din egen stil og æstetik, og hvordan du kan bruge de forskellige værktøjer i Lightroom og Photoshop til at opnå det resultat, du ønsker.

Vores udgangspunkt er Lightroom, hvor vi vil se på, hvordan du importerer, organiserer og laver den grundlæggende redigering af dine billeder. Lightroom er et fantastisk program til at håndtere store mængder af billeder og til at lave hurtige og effektive justeringer. Men vi stopper ikke ved Lightroom, for selvom vi kan virkelig meget der, så er der nogle gange brug for at tage en tur over i Photoshop for yderligere redigeringer. Photoshop er et kraftfuldt program til at lave avancerede redigeringer, som kræver mere præcision og kontrol. Vi vil se på de muligheder, du som fotograf har i Photoshop, især i forhold til at arbejde med lag, lagmasker, justeringslag, overlays og de nye muligheder, som kunstig intelligens giver i forhold til retouchering.

Hele ideen med kurset er at give dig en værktøjskasse af redigeringsværktøjer, der passer til det, som du gerne vil – som stemmer overens med din æstetik og måde at arbejde på. Hvad enten det er portrætter, rejsebilleder, landskaber eller noget helt femte, du fotograferer.

Du lærer:

  • Opbygningen af Lightrooms organisering og redigeringsmoduler
  • Dit workflow – sådan får du system i din billedredigering
  • De grundlæggende redigeringer i Lightroom
  • Hvordan du arbejder med presets og snapshots
  • Hvordan du arbejder med farverne og color-grader dine billeder
  • Hvordan du kan bruge de selektive værktøjer i Lightroom
  • Hvornår du har brug for Photoshop
  • Hvordan bruger du lag, lagmasker, blandingsindstillinger etc.
  • Gode tips til brug af overlays
  • Retouchering, content aware fill og preview af generative fill

For at deltage på kurset skal du medbringe en PC eller Mac med Lightroom (CC eller Classic CC) og Photoshop CC installeret. Det er en god ide også at medbringe en mus eller andet pegeredskab.

Du får udleveret RAW-filer, du kan arbejde med under kurset, men du er også meget velkommen til at arbejde med dine egne billeder.

Under kurset arbejder du hands-on med billederne, mens du modtager instruktion i hvordan de forskellige funktioner fungerer. Der er masser af plads til spørgsmål og tid til at gå i dybden med de ting, der særligt interesserer dig.

Kursussted: Hvide Hus – Valby

Underviser: Adam Bindslev

Tid: 14/4 fra 9 til 16

Der er kaffe og te til rådighed hele dagen – og mulighed for enten at købe mad i nærliggende supermarked eller medbringe egen madpakke.